Alletiders Rejser
Forfattet af
John Rasmussen
Rejselederen
Alletiders Rejser
Jeg har været på hele 2 Guide skoler / Rejseleder skoler. Den første var Spies Service Scholl. Ca. 2 måneder på Mallorca. De har deres måde at undervise deres kommen guider på. Men har en stor fejl, efter min mening. Man indkalder ikke til en prøve/samtale inden skolen starter. Næ, på den skole jeg var på var vi ca. 100, hvoraf kun 12-15 stykker fik job. Jeg kalder det for en penge maskine. Men alligevel bliver skolen præsenteret i Dagbogen om S.S.S. Selvfølgelig bliver man lidt skuffet når man får afslag. Det er klart. Men der er kun en ting at gøre, sunde sig efter et "nederlag", og så mase på igen.
I slutningen af 2000 sendte jeg en ansøgning til Alletiders Rejser, fordi jeg ville ud som guide. Jeg fik et returbrev hvor der stod, at der ikke var brug for nogen på nuværende tidspunkt, men at man ville indbyde mig til et interview. Jeg tog af sted fra Marielyst meget tidligt om morgenen, og kom til Københavns hovedbanegård midt på formiddagen. Så godt så langt. Nu havde det været en fordel at se ordentligt på sin medbragte rejeplan. Jeg kom i den forkerte retning, jeg skulle have været nordpå, men endte 20 minutter senere på Herlev station. Og her var der ingen der anede hvor Alletiders Rejser lå henne.
Pludselig gik det op for mig, jeg skulle jo til Virum. Nu var gode råd dyre. Jeg kunne godt se på min rejseplan, at det kunne jeg ikke nå tiden. Der var kun en ting at gøre, finde mobil telefonen og få givet besked om at jeg ville være en halv time forsinket. Da jeg ankom var de andre allerede gået i gang med at præsentere sig.
Den første dag talte vi om udfordringerne i at kunne arbejde under pres. At arbejdstiderne ikke er som dem vi er vandt til. Man møder også flere typer mennesker. Vi talte også om at man skal have almen viden om meget. Man skal vide noget om sproget, kulturen. Og noget om landet. Og der skal være Feed Back fra gæster og destinations chef, og også fra ens kollegaer. Der er oplevelser der både kan være både gode og dårlige. Alt i alt er det en helt ny livsstil, (Alletiders livsstil).
Når man er ude i det fremmede skal der være en gensidig respekt til ledelse som til sin kollega. Der skal være styr på tingene. Der skal være aktivitet, og man skal frem for alt skal man være motiveret. Efter en masse information, som jeg af gode grunde ikke har nedskrevet, havde vi en 10 minutters individuel opgave. Og som afslutning af dagens program er der 4 punkter.
Punkt 1: Service - hvad er det for dig. Min version af det er at gæsten skal starte med et godt indtryk, den personlige fremtoning skal være i orden. Det nytter ikke noget at møde op med for mit køns vilkår med skægstubbe. Så det er en god ide at have barbere skum og skraber med sig hvis man skal til lufthavnen og hente gæster. Er flyet forsinket i mange timer, er det nu rart at kunne barbere sig. Det man fortæller sine gæster skal have interesse. Servicen på hotellerne skal være i top. En dårlig start på ferien er lig med ringe ferie.
Punkt 2: Forbered en kort definition af din service opfattelse til det afsluttende interview.
Punkt 3: Selve interviewet. Til slut hvad sker der efter i dag. Og rosinen i pølseenden
Punkt. 4: var kort og godt, - Tak for i dag .
Hvis man nu var en af de heldige der skulle med til interview runde nummer 2, ville vi blive ringet op inden klokken 5. Jeg troede ærligtalt ikke at jeg ville komme i betragtning Min mobil telefon var tavs, der kom end ikke et lille pip. Men så skete der noget. Ca. 15 minutter senere var der en besked på min mobil båndoptager, "Goddag det er Glenn, Vil du ringe mig op i morgen angående den opgave som du skal fremføre til næste interview". Var jeg glad? Det var bare alle tiders. Så min mobil telefon havde sikkert været uden dækning i mere end 20 minutter.
Interview runde nummer 2 varede ikke så lang tid som første gang. Det første punkt var en 3 minutters fremlægning af hjemme opgaven.
Egentlig skulle Alletiders Rejser selv ha' holdt guide skolen, men af forskellige årsager, blev det Service & Co. der afholdt skolen. Men alligevel En stor tak til Glenn og Miriam for et godt kursus.
Det var noget af en udfordring jeg her begav mig ud i. Lad mig slå én ting fast, hvis du tror at man kommer sovende til en uddannelse på den skole, så tager du i den grad fejl. Jeg fik, opgave at fortælle om kongehuset i 10 minutter. Ikke dem i dag, men for meget lang tid siden. Jeg vil ikke skrive alt det jeg fandt frem til her på disse sider. Så ville det ikke være en udfordring for andre kommende Guider på skolen. Men det var sliddet værd. På skolebænken fra ca. 09.00 til ca. 20.00 nogle dage derefter var der gruppearbejde der skulle klares til næste dag, foruden at der skulle være tid til planlægge en fest for hele skolen.
Jo jeg kan varmt anbefale denne skole, ingen tvivl om det.
Tak for en rigtig god uddannelse.